Derfor skal du aldrig handle på tom mave

Og hvorfor dine professionelle beslutninger lider under samme biologi.


Vi kan sikkert hurtigt blive enige om, at vi træffer dårlige beslutninger i supermarkedet, når vi er sultne eller trætte. Den chokolade, de chips eller den croissant, der pludselig ender i kurven, er et klassisk tegn på, at du ikke selv har kontrollen. Det har din biologi.

Men på arbejdet er vi heldigvis anderledes. Når vi sidder ved skrivebordet, leder vi med et rationelt, objektivt sind og træffer beslutninger baseret på ren logik. Ikke?

Forkert. Virkeligheden er, at uanset din anciennitet, erfaring eller titel, kan din evne til at træffe gode beslutninger blive "hijacket" af præcis den samme biologi.


Mekanismen: Din hjerne bytter kvalitet ud med bekvemmelighed

Når du har droppet din frokostpause, brugt formiddagen på at slukke ildebrande eller haft mange møder i streg, er din hjerne i low power - mode. Den slukker for de mest energi-krævende programmer: kompleks problemløsning, empati og strategisk udsyn.

Vi holder op med at lede efter den optimale løsning og begynder istedet at søge den hurtigste lettelse. Det viser sig ofte som:

  • Kortluntet kommunikation: Du reagerer forhastet eller defensivt. Den der hurtige mail eller slack besked, der ender med senere at koste dig timer på at rydde op i misforståelser og genopbygge tillid.

  • Undvigemanøvrer: Du udskyder den nødvendige, men krævende samtale eller den direkte feedback. Du køber dig ro nu, men prisen er voksende frustrationer og uløste problemer, der rammer dig dobbelt så hårdt senere.

  • Middelmådige kompromiser: Du godkender et "okay" forslag her og nu, fordi hjernen ikke har overskuddet til at kræve kvalitet. Det sparer dig tid i dag, men koster dyrt på bundlinjen, når de oversete risici bliver til virkelighed.

OPGRADERINGEN: Tjek dit fundament 

Inden du sender e-mailen eller tager beslutningen, så lav denne 30 sekunders audit: 

1. Lav et hurtigt tjek

  • Er jeg sikker på, at jeg vil træffe det samme valg kl. 9.00 i morgen tidlig efter en god nats søvn? Hvis svaret er "måske", er beslutningen sandsynligvis drevet af biologi, ikke af faglighed.


2. Genstart systemet

  • Er batteriet fladt? Tag 5 minutters pause. En gåtur eller en snack er ikke en pause fra arbejdet - det er fundamentet for gode beslutninger. 


3. Par
kér Beslutningen til et bestemt tidspunkt (hvis du kan)

  • De færreste valg skal træffes i dette sekund. At rykke beslutningen til næste morgen eller sende mailen om nogle timer er ikke tøven, men strategisk overskud. Det koster langt mere at rydde op i en dårlig beslutning eller fejlslagen kommunikation.

VIDENSKABEN: Når din mentale software er i low power mode

  • Beslutningstræthed: Hvert valg dræner dit batteri. Midt på eftermiddagen prioriterer hjernen automatisk det nemme over det rigtige (Levav & Danziger, 2011).

  • Stress-hijacking: Under pres, låser systemet døren til dit logiske center, hvilket tvinger dig til at køre på default kode og vaner fremfor nye, kreative idéer (Arnsten, 2009).

  • Sult-fejlen: Når blodsukkeret falder, mister hjernen evnen til at filtrere impulser. Du stopper med at beregne ROI og begynder at lede efter det hurtigste win (Danziger et al., 2011).


Share